Nem opskrift på lækre, luftige rosinboller

Rosinboller minder mig om barndommen, da man gik med sine forældre i bageren, og så fik man lov til at få en af tebollerne med rosiner, mums filibabba. Jeg ved ikke helt hvorfor, men her på det seneste har jeg bare haft en enorm lyst til rosinboller; så jeg har bagt og bagt og bagt næsten hver uge, fordi de her boller holder nærmest kun en uge -hjemme hos min familie i hvert fald ;)
 

Så jeg tænkte, at jeg ville dele denne enormt nemme og lækre opskrift på rosinboller med jer.

Opskrift på cirka 20 rosinboller

Du skal bruge:
En skål og evt en røremaskine -jeg bruger en røremaskine, da jeg finder det nemmest, og det fungerer også fint med bolledej.

5 dl lillefingervarmt vand
100 gram gær
2 æg
125 gram sukker
100 gram blødt smør
1 tsk salt
1 tsk kardemomme (giver lidt smagen af en krydderbolle)
900-1000 gram mel (alt efter hvor tør eller våd din dej er - prøv dig frem)
5 store håndfulde rosiner (kan selvfølgelig varieres alt efter dit eget behov)

Du skal gøre:
Hæld det lunkne vand op i skålen og rør gæren ud i det. Put herefter æggene i og rør rundt. Kom sukkeret, det bløde smør, saltet og kardemommen op i skålen og rør rundt igen. Put de 900 gram mel og rosinerne i dejen og rør rundt. Hvis dejen stadig er for klistret, kan du herefter putte de resterende 100 gram mel i - dejen må endelig gerne være stiv og ende med ikke at være alt for klistret.

Put et viskestykke over dejen, og lad den hæve i cirka 20 minutter -imens kan du finde 2 bageplader frem og evt vaske de beskidte redskaber op ;)

Form herefter dejen til boller på bagepladerne. Jeg plejer at tage cirka en håndstørrelse dej op for hver bolle; hver opmærksom på at bollerne hæver meget inde i ovnen. Put herefter viskestykker over bollerne, da de skal hæve cirka 20 minutter igen.

Tænd ovnen på 200 grader, almindelig ovn. Bag hver af pladerne for sig, cirka i midten af ovnen, i cirka 17-22 minutter. Du kan evt tjekke undervejs ved at banke med en finger på bollerne og mærke, om de lyder 'hule'.

Tag herefter bollerne ud og lad dem køle af på en bagerist. De nydes faktisk bedst, når de er lidt lune, men du kan også sagtens vente og putte dem i poser, når de er kolde.


Velbekomme - de kan jo eventuelt nydes med en kop te og en god bog til ;)

 

 

10 grunde til at være glad

1. Det er endelig fredag, og det betyder weekend! Wuhu!

 

2. Det er officielt forår (selvom man dog ikke rigtig kan mærke det på vejret endnu, men lad os ikke fokusere på det...)

 

3. Min mor er fantastisk - hun bad mig om at skrive det ;)

 

4. Foxes nye album er sindssygt godt, og er all i need -så I, hvad jeg gjorde der? :)

https://play.spotify.com/album/6fpZzsdzd04nqiDPWnF2iw

 

5. Du kan sove længe to dage!

 

6. Du kan drikke og spise så meget usundt som du vil + du har en solid undskyldning, da det er weekend.

 

7. Livet er godt - påskeferien er kun en uge væk.

 

8. "I feel it in my fingers, I feel it in my toes. Spring is all around us. It's everywhere I go" - Love actually/Spandau ballet.

 

9. Modern Family - det er så fåking morsomt.

 

10. Der er så mange gode bøger derude, som du ikke har læst ... endnu.

 

 

Og med det sagt vil jeg ønske jer alle en god - og glad- weekend ;)

 

Knus og kram,
Urd.

Marts tbr

En af mine store hobbyer er at læse bøger. En masse bøger. Når folk skal definere mig, siger de ofte 'hende-der-læser-en-masse-bøger'. Og jep, det er mig. Jeg elsker at læse, og jeg har altid en bog med mig, hvor end jeg går - og nogle gange kan det godt være en noget tung fornøjelse, når man allerede har en skoletaske med en masse ting i, og så lige putter en bog på 500 sider ned i...
Men jeg har faktisk læst præcis 120 bøger i 2015, og nået mit læse-mål for det år, som var at læse 100 bøger. I år har jeg spiced mit mål lidt op, så jeg nu skal læse 110 bøger. Og alt det her leder mig hen til dette blog-post' emne.
 

Jeg ved, at vi nærmest allerede er halvvejs inde i marts, men jeg tænkte alligevel, at jeg lige vel dele min marts tbr-liste, som står for 'to-be-read'. Denne måneds liste består af 6 bøger, og det er ikke sikkert, at jeg vil læse lige præcis kun disse, men det er i hvert fald, det jeg vil prøve at gøre.

 

Bog 1: 'De to tårne' af J.R:R Tolkien

Den første bog jeg har tænkt mig at læse er denne, som er den anden bog i 'Ringenes herre'. Til jer der ikke har set filmene, er denne bog omkring hobbitten  Frodo, som har en farlig og magtfuld ring i sin magt. Det er op til ham at få ringen til kongedømmet Sauron og ødelægge den, før de onde får fat på den.

 

Bog 2: 'Fluernes herre' af William Golding

Nummer 2 bog er denne, der handler om en gruppe unge drenge, som strander på en øde ø. I den første tid har de det fedt, fordi der ikke er nogle voksne, så drengene kan lave deres egne regler, men snart udvikler det sig til et mareridt af panik og død, hvor deres eneste mål er at overleve.  Denne bog blev skrevet i 1954 og er blevet til en klassiker. Jeg har sat mig for at læse flere engelske klassikere, så derfor glæder jeg mig virkelig til at læse denne her.

Bog 3: 'Charlie og chokoladefabrikken' af Roald Dahl

En anden klassiker jeg glæder mig til at læse denne måned, er 'Charlie og chokoladefabrikken'. Og det er jo en børnebog, men jeg er ærgerlig over, at jeg ikke har læst den, da jeg var mindre, så hvorfor ikke læse den nu?

 

Bog 4: 'Wild' af Cheryl Strayed

Den næste bog, 'Wild', er næsten lige blevet filmatiseret med Reese Witherspoon i hovedrollen, hvilket er grunden til, at jeg fandt denne bog. Bogen handler om en ung kvinde, hvis familieliv er ødelagt, så hun begynder på en vandretur på over 1000 miles helt alene, da hun har intet at miste. Det her er måske den bog, jeg glæder mig mest til at læse, da jeg tror, at den vil være meget følelsesladet og inspirerende. 

Bog 5: 'The sky is everywhere' af Jandy Nelson

Grunden til at jeg har valgt denne bog er på grund af forfatteren, Jandy Nelson, hvis andre bøger jeg har elsket. Hun har blandt andet skrevet 'Jeg henter solen ned' og 'Himmelen ved mine fødder'. Men denne bog handler om en ung pige, hvis søster lige er død, hvor hun nu kæmper med en masse problemer.

Bog 6: 'Eleanor og Park' af Rainbow Rowell

Den sidste bog handler om en pige og en dreng, surprise surprise kaldet for Eleanor og Park, som sidder ved siden af hinanden i bussen og langsom bliver forelskede. Jeg er faktisk i gang med at læse denne lige nu, og den er indtil videre rigtig god.

 

 

Wow, det var en masse tekst omkring en masse bøger. Men når marts er ovre, vil jeg komme igen med en masse tekst om bøger, for så vil jeg anmelde de bøger, jeg har fået læst i marts måned ;)

 

Håber snart vi ses igen!
Knus og kram Urd.

En ny start

Hej allesammen.

 

Jeg har tidligere brugt denne blog som en rejse-dagbog, men jeg har nu besluttet, at jeg vil prøve det her blogunivers rigtigt ud. Man kan sige, en ny start med denne blog. Jeg har altid læst rigtig mange blogs og været fascineret af dem, fordi man kan skrive omkring lige hvad man vil og nå ud til folk. Og dét synes jeg er en fantastisk mulighed. Du kan for eksempel skrive om en bog, du synes er god, eller om en kjole du synes er pæn, og så et sekund efter kan en anden person læse, det du lige har skrevet.

 

Det er vildt, og derfor kan jeg godt tænke mig at joine det her imponerende internetunivers.

 

'Og hvad vil jeg skrive omkring?' er der forhåbentligt nogle derude, der sidder og tænker lige nu. Men jeg har egentlig bare tænkt mig at skrive omkring alt fra himmel til jord - alt det der interesserer mig og det jeg tænker på.

Hvad enten det er bøger, mode, holdninger, skole, tips og tricks eller mad, vil jeg skrive det her.

Jeg håber, at du vil læse med på min blog - denne her rejse, som er mine tanker og overvejelser.

Knus og kram,
Urd.

Dag 21 - Hjemrejsen

Hjemrejsedagen startede ud med, at vi 6 danske piger på vores værelse vågnede kl 7:30, fordi vi skulle være klar til at spise morgenmad kl 9, så vi kunne tage ud at shoppe kl 10. Så efter vi spiste morgenmad tog vi u-banen ind mod Marienplatz. Allerede der på vejen hen til pladsen begynder alle at blive rigtig kede af det, da vi skal sige farvel til alle andre på nær danskerne og nordmændene, da vi deler bus ud til lufthavnen. Men mange begynder at græde, og jeg begynder faktisk allerede der at få tårer i øjnene! 

Men vi tager i hvert fald ind til Marienplatz, og så gås der shop-amok! Mine to veninder og jeg havde udset os alle de gode shoppingsteder dagen før, så vi ved præcis, hvor vi skal hen! Det skal også gå tjept, fordi vi har kun knap og nap to timer, hvor vi også skal nå at købe og spise noget mad! 

Vi når heldigvis at få shoppet en del, så det var dejligt!

Efter det mødes vi på pladsen igen for at tage hjem, hvor vi så tager bussen til München lufthavn.

Allerede i busturen er jeg lidt trist igen!

Men vi når hen i lufthavnen, og danskerne siger farvel til nordmændene, da de skal hen til en anden terminal. Vi skal tjekke os ind, og der går det igen galt for mig. Jeg bruger nærmest 20 min på at prøve at tjekke mig ind sammen med den danske leder, da ingen af os kan tjekke os ind. Det viser sig så, at det er fordi mit navn står anderledes i maskinen! Der står, at mit fornavn er Urd Alvang Bruun og at mit efternavn er de Neergaard! Det bliver jeg ret irriteret over, men heldigvis kan jeg nu tjekke mig ind. 

Men så skal vi sende vores kufferter afsted, og jeg er ret nervøs, da min kuffert jo kun er lukket med tape. Men det går ret godt, indtil en lufthavnsdame kommer hen til mig og siger, at jeg har gjort det hele forkert og skal gøre det hele om igen. Det eneste jeg havde gjort var at stille kufferten på højkant, men det må man åbenbart ikke, så jeg skulle gennem hele processen igen! Først min ødelagte kuffert, så indtjekningen, og nu kuffertprocessen! Jeg kan virkelig ikke lide det her med at flyve nu! Men jeg får heldigvis orden på det med kufferten, og så går vi igennem Security, og så får vi lov til at gå alene rundt indtil vi skal mødes for at flyve.

Vi flyver så hjemad, og jeg er meget nervøs i flyveren, fordi inden vi letter, sidder jeg ved siden af en fremmed mand, og det kan jeg slet ikke have, da jeg i forvejen er ved at gå i panik over at skulle flyve, så jeg vil helst sidde ved siden af en som jeg kender. Det gør alle de andre EF-elver også. Jeg er heldigvis så heldig, at en af EF-pigernes sæde på rækken foran mig er ledigt, så jeg får lov til at sætte mig op ved siden af hende. Ellers går flyveturen ok, jeg hører bare musik og prøver at sove.

Så lander vi i Kbh lufthavn, hvor vi skal hen og hente vores kufferter, og så skal vi ud til vores forældre. Men da vi sidder og venter på kufferterne, skal vi også sige farvel. Det er enormt trist, da jeg virkelig gerne ville være blevet længere, så jeg begynder at græde, da vi siger farvel. Jeg troede virkelig i starten, at jeg ville grine eller sådan noget, når vi skulle sige farvel, fordi jeg bare virkelig gerne ville hjem, men det viste sig at være helt modsatte! Næsten alle af de andre græd da også, fordi det bare var så sørgeligt! Så da vi kom ud til vores forældre, græd mange af os bare mega meget, og jeg græd også hele vejen i bilen hjem. Men det var dog rart nok at se sin familie igen!

Men det viser bare, hvor god turen egentlig har været! Det har været den bedste oplevelse i mit liv, og jeg vil,l så meget gerne være blevet længere! Jeg er min faster evigt taknemmelig for at have skænket mig denne helt vidunderlige, fantastiske og spetakulære rejse!

Nu vil jeg atter sige; auf wiedersehn, for jeg vil prøve at blive ved med at blogge!

Dag 20 - München!

Nu er jeg jo hjemme i lille DK igen, men jeg tænkte, at jeg lige ville skrive indlæggene omkring de to sidste dage, så her kommer de.

Grunden til, at jeg ikke skrev dem på selve dagen, som jeg har gjort med alle de andre, er, at jeg ikke havde internet i München, så det var lidt svært!

Men som overskriften lyder, så på dag 20 tog vi afsted til München. Morgenen hos værtsfamilien gik egentlig fint nok, indtil jeg opdager, at min kuffert er gået i stykker! Lynlåsene er røget af, så jeg kan ligesom ikke rigtig lukke den! Dét havde jeg slet ikke lagt mærke til den foregående dag, da jeg pakkede, så det kom som noget af et chok på et mega dårligt tidspunkt. Jeg prøver virkelig at holde mig rolig, men så går jeg lidt i panik og begynder at græde, og så kalder jeg på værtsfamilien, så de kan hjælpe mig. De kommer med gennemsigtigt-gaffatape, og så taper de ellers hele kufferten ind. Det var det bedste, de har gjort hele turen! Det var godt nok heldigt, at de kunne hjælpe mig med det.

Men bedst som jeg var totalt taknemmelig over for dem, siger værtsmanden; 'nicht weine, nicht weine!', og det irriterer mig bare utroligt meget, så taknemmeligheden varer ikke særlig lang tid. Men pga. det stunt med kufferten, skal vi nu bare virkelig skynde os ud af døren, og vi har sagt farvel til kvinden og børnene, og er gået ud med taskerne i mandens bil, da kvinden kommer løbende ud og råber på tyrkisk, at hun da lige vil tage et billede af os, her 14 min. inden vi skal være på mødestedet! Jeg tænker 'fint nok, lad os skynde os at få det overstået', men det viser sig, at hun ikke engang har kameraet med, så det løber hun da lige indenfor og henter! Vi stiller os og får taget billeder, men så er lyset og så er vinklen forkert, så det tager laaaaang tid at få taget de skide billeder! Det bliver et noget anstrengt farvel, da jeg har det med at blive meget stresset, så jeg vil egentlig bare afsted nu.

Manden kører os hen til mødestedet, vi siger farvel, og vi sætter os ind i busserne for at køre afsted til München. Danskerne deler en bus med nordmændene.

Vi ankommer til München, hvor vi sætter vores kufferter i et kuffertrum på hostellet, fordi vi ikke kan få vores værelser endnu. 

Så går danskerne og nordmændene ud i München, hvor vi kigger os lidt omkring. Det er rigtig dårligt planlagt, da vi jo er der en søndag, så vi kan ikke gå i nogle butikker, vi kan kunne finde dem, som vi vil ind i om mandagen. Men vi får da også set en mini-triumfbue, universitetet og den engelske have.

Så kommer vi hjem, spiser aftensmad, og så skal vi afsted igen for at se det olympiske tårn. Jeg var noget nervøs i elevatoren, man skulle op med, men det tog ingen tid, så jeg nåede ikke at gå alt for meget i panik. Jeg var i hvert fald rigtig glad for at være taget derop, for der var bare vildt flot deroppe!

Vi var deroppe i nogle timer, og så tog vi hjemad med u-bahn, så gik vi i seng og sov. Jeg delte forresten værelse med 5 andre danske piger, så det var hyggeligt nok.

Nu vil jeg skrive indlægget om den sidste dag så; auf wiedersehn!

Dag 19 - Neuschwanstein og værtsfamilien viser sig fra sin værste side -igen

I dag bliver også et kort indlæg, for jeg skal snart til at i seng!

Men i dag har jeg været på tur til slottet Neuschwanstein, som er det slot Walt Disney er inspireret af. Vi havde jo alle så forventet at se et disney-slot, så jeg blev lidt skuffet, også over vores rundviser, som var totalt sur og at man hverken måtte tage billeder derinde eller gå nogle steder hen. Der er slættene og museerne derhjemme altså meget bedre! Men slottet var dog meget flot, og det var en rigtig hyggeligt tur.

Bagefter det var kl. mange, så vi tog med bussen i to timer, og så ankom vi på ZUP (stationen ved vores skole), og så tog jeg bus 4 mod Alwind hjem med 7 stop, for blot at opdage at værtsfamilien ikke var hjemme, og at min værelseskammerat havde nøglen, og hun var på skolen, fordi hun ikke var med til slottet. Så jeg skyndte mig hen til busstoppet igen for at se, om jeg kunne nå bussen, men den var lige kørt, da jeg kom. Og busserne kommer kun to gange i timen, så jeg satte mig og ventede på bussen i en halv time. Min telefon havde så også kun 5 % strøm, så jeg satte mig bare og læste for at spare på strømmen. Men man bliver altså rimelig paranoid, når man sidder der helt alene kl. 10 om aftenen et fremmed sted! Bussen kom så, og jeg tog hen til ZUP, for at møde min værelseskammerat og så tage bussen tilbage med det samme.

Vi kom hjem, og værtsfamilien var stadig ikke hjemme... Jeg tog et bad, og så har vi lige pakket vores kufferter. Værtsfamilien er nu kommet hjem, og jeg har lige forklaret dem, at de skal køre mig og min roomie hen på en parkeringsplads i morgen kl. 8:30, og at vi står op kl. 7. I morges kom de også ind på vores værelse tre gange, fordi de ikke kunne forstå, at vi først stod op kl. 9 i dag, så den ene dag, hvor vi rent faktisk kunne sove længe, sov jeg ad h til! En ting jeg glæder mig til at komme hjem ved er, at jeg ikke længere skal bo hos dem! Jeg bliver så sur på dem hele tiden, men bare rolig, jeg opfører mig stadig rigtig sødt og høfligt over for dem! Men i dag har bare været så trist, for jeg vil bare slet ikke afsted! Jeg vil virkelig gerne blive her længere! I starten var det sådan, at jeg havde ret meget hjemve, gerne ville hjem og talte ned til afrejsen, men jeg skulle blot 6 dage ind for at finde ud af, hvor fedt det her egentlig er! Det er meget sjovere og bedre end jeg troede det ville være! Så jeg kan egentlig ikke helt finde ud af, om jeg glæder mig til at tage til München i morgen og overnatte der til mandag, for jeg vil egentlig gerne blive her!

Nu vil jeg snart gå i seng så; auf wiedersehn for sidste gang her i Lindau!