tirsdag den 14. juli 2015

Dag 8 - Bjergvandring og "lederjagt"

 photo image.jpg1_zpspea1smok.jpg

Update på gårsdagens disco: det der neon-tema var godt nok lamt, da alt det bestod af, var at man fik stikket sådan en 'glowstick' i hånden. Alle begyndte så at knække de der glowsticks, og puttede det flydende indeni ud på hinandens hud. Og det der er indeni, er jo ret giftigt, så det var en meget dårlig idé, og der begyndte også bare at lugte mega dårligt og syntetisk. Men ellers var det en ret sjov aften, da jeg rent faktisk hyggede mig og dansede med folk.

Men nu skal det handle om i dag! Og dagen i dag har gået med, at vi har haft undervisning, hvor vi også skulle præsentere nogle lektier, vi havde for til i dag. Jeg havde valgt en opgave, hvor jeg skulle interviewe en person omkring, hvilken film de sidst havde set. Jeg interviewede bare min værelseskammerat. Der var rigtige mange, der havde valgt den samme opgave som jeg, og sikke en  overraskelse, alle de interviewede personer havde sidst set 'Minions', som vi jo var inde og se i sidste uge, hehe. Efter alle havde fremlagt, skulle vi så også stemme om, hvem der var den bedste. Og jeg kan godt sige jer, at med den måde det foregik på, var det aldrig gået hjemme i Danmark, diskriminerende, jeg gentager, diskriminerende! Men ellers var undervisningen okay, jeg synes dog bare, at det nu er blevet lidt kedeligt og langtrukkent...

Bagefter det skulle jeg jo op på et bjerg i Østrig, så jeg og min veninde tog ind til Lindau Hauptbahnhof, og så da alle de tilmeldte var kommet, tog vi afsted mod bjerget. Det tog virkelig ingen tid at komme til Østrig, det var kun to stop, og det tog måske 10 minutter! Da vi kom hen til byen, så jeg også et byskilt mod den østrigske by Innsbruck, hvor jeg har været flere gange, når jeg har været på ferie i Østrig, og det var bare virkelig dejligt. Jeg elsker Østrig!
Vi tog op på bjerget med en kæmpe lift, og jeg havde frygtet, at det var en åben lift, så mine Birkenstock-sandaler (jeg har ikke haft brug for de to andre sko jeg har med endnu) ville falde af, men det kunne de jo så ikke, da det var en lukket lift. Vi gik lidt rundt på bjerget, men attraktionen ved det var åbenbart, at der var nogle indhegnede områder, hvor der var forskellige dyr som murmeldyr og kronhjorte m.m. Og det vidste jeg så ikke, så vi fik ikke vandret så meget, som jeg jo havde håbet på. Men det var i hvert fald stadigvæk rigtig hyggeligt! En veninde, som jeg snakker rigtig meget med for tiden, var nemlig også med, så vi gik meget sammen.
 photo image.jpg3_zpssnuu1uxu.jpg


I aften havde vi en leder-jagt, hvor det var en(dnu en) quiz, hvor det gjaldt om at finde de forskellige aktivitetsledere fra de forskellige lande og så stille dem nogle spørgsmål og få svar. Jeg kom i næsten den samme gode gruppe som sidst med to piger fra Sverige, en pige fra Norge, og så pludselig også tre piger fra Italien. Allerede i starten begyndte den ene pige fra Svaerige og pigen fra Norge at bide og hakke af hinanden, og så på et tidspunkt gik nordmanden og italienerne hen for at købe is, mens jeg og svenskerne blev udenfor. Den ene svensker gik så lige pludselig, og det var hende der havde vores svarark! Mig og den anden svensker kunne så heller ikke finde dem der gik hen for at købe is, så vi var nødt til at gå hele vejen tilbage for at få et nyt papir og så gå ruten og mere til igen...

Nu skal jeg i seng, for jeg skal op kl 6 i morgen for at tage til den tyske by Meersburg, så; auf wiedersehn!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar